SKRIV. TECKNA. FORTELL.
Dato: 20. oktober 2015

Skandinavisk billedbogskonkurrence for debutanter

Hvordan ser billedbogen 2016 ud? Hvem skriver historierne, hvem tegner illustrationerne, hvordan adskiller den skandinaviske billedbog sig fra resten af verdens, og hvad rører sig i tidens historier og streger? Det kommer den skandinaviske billedbogskonkurrence til at give et bud på.

Nye vinkler. Nye historier. Nye streger. Og helt nye navne. Det er debutanter, forlagene gerne vil høre fra, når Gyldendal i samarbejde med Rabén & Sjögren (Sverige) og Gyldendal (Norge) d. 21. oktober sætter gang i den store, skandinaviske billedbogskonkurrence.

»Vi har fine traditioner for billedbøger i Norden, og der bliver skrevet virkelig gode tekster og tegnet virkelig gode tegninger, men vi vil rigtig gerne se, hvad der rører sig i vækstlaget derude og få helt nye tegnere og forfattere frem i lyset,« fortæller redaktionschef i Gyldendal Børn & Unge, Elin Algreen-Petersen. »Vi håber, at mange flere af dem, der gerne vil tegne og fortælle historier for børn, får øjnene op for de fantastiske muligheder, billedbogen tilbyder som medie.«

Læs hele pressemeddelelsen i den vedhæftede pdf.

Med venlig hilsen
Gyldendal

Tilmeld nyhedsbrev

E-mail